# Dokumentation af legepladseftersyn: hvad skal kunne vises frem?

> **Kort svar:** Dokumentationen skal svare på fire spørgsmål: hvad I har, hvad der kan gå galt, hvad I gør og hvor ofte, og at det faktisk blev udført. I praksis betyder det en fortegnelse over legeredskaberne, en skrevet vurdering af risici og intervaller, en beskrivelse af rutinerne, og en log over udførte eftersyn med fejl, udbedringer og lukkedatoer.

Kategori: Ansvar og regler · Publiceret: 2026-08-03 · Opdateret: 2026-08-03 · Forfatter: Lekko-redaktionen (Lekko) · Kanonisk adresse: https://lekko.tech/dk/blog/dokumentation-af-legepladseftersyn

Der er en ubehagelig asymmetri i det her: et eftersyn, der blev udført, men ikke skrevet ned, kan – den dag nogen spørger – ikke skelnes fra et eftersyn, der aldrig blev udført. Dokumentationen er ikke administration oven på arbejdet. Den er det eneste, der gør arbejdet synligt bagefter.

## De fire spørgsmål, dokumentationen skal svare på

**Fire spørgsmål**

- **Hvad har vi?** En aktuel fortegnelse over legeredskaber og arealer, med placering.
- **Hvad kan gå galt?** En skrevet vurdering: hvor hårdt bliver stedet brugt, hvilke risici er der, og hvilke intervaller følger af det.
- **Hvad gør vi, hvor ofte og hvem?** Rutinerne for de tre niveauer, med navn på den ansvarlige.
- **Hvordan ved vi, at det blev gjort?** En log over udførte eftersyn, fund, udbedringer og lukkede fejl.

De tre første skrives én gang og opdateres, når noget ændrer sig. Den fjerde vokser, hver gang nogen går en runde, og det er den, der vejer tungest: de tre første beskriver en hensigt, loggen viser, hvad der skete.

## Fortegnelsen over legeredskaber

Den er kedelig at lave og umulig at undvære. Uden en liste over, hvad der står på arealet, kan I hverken vise, at noget er efterset, eller opdage at et redskab er blevet sprunget over. En halv time med telefonen i hånden er nok til at lave den.

- **Et entydigt navn eller nummer** per redskab – »gyngen« holder ikke, når der er to.
- **Type og placering**, gerne med et foto taget forfra i fuldt lys.
- **Fabrikant og model**, hvis fabrikantskiltet stadig sidder der og kan læses.
- **Opstillingsår**, eller det bedste bud, hvis ingen ved det.
- **Fri faldhøjde** og hvilken type faldunderlag redskabet står på.
- **Brugsanvisning og produktdokumentation**, i det omfang I har dem.

## Vurderingen af, hvad der kan gå galt

Ordet risikovurdering får folk til at tænke på et konsulenthonorar. Det behøver det ikke være. En brugbar vurdering for en foreningslegeplads er én side, der svarer på: hvilke redskaber kan give de alvorligste skader, hvad er den mest sandsynlige hændelse, og hvad gør vi for at mindske chancen for, at den sker. Er der sket et uheld eller et nærved-uheld hos jer før, hører det med – sammen med det, I ændrede bagefter.

**Eksempel: tre linjer fra en enkel vurdering**

| Hvad kan ske | Konsekvens | Hvad gør vi | Ansvarlig |
| --- | --- | --- | --- |
| Barn falder fra klatrestativ med 1,8 m fri faldhøjde ned på for tyndt faldunderlag | Brud eller hovedskade | Mål barkens dybde ved hvert funktionseftersyn, og fyld op til 300 + 100 mm | Vicevært |
| Snor i en hætte hænger fast i toppen af rutsjebanen | Kvælning | Tjek fastklemningssteder ved hvert eftersyn; oplys forældre om overtøj uden snore | Bestyrelsen |
| Knust glas i sandkassen mandag morgen | Snitsår | Visuel runde hver mandag; beboere melder ind via opslag i opgangen | Navngiven ansvarlig |

## Loggen, der vejer tungest

En brugbar registrering af et eftersyn har fem oplysninger: dato, hvem der udførte det, hvilket redskab det gjaldt, hvilket niveau det var, og hvad der blev fundet på hvert tjekpunkt. Er der ingen fund, er det også et resultat – »intet at bemærke« med dato og navn er dokumentation, mens en tom linje ikke er noget.

Fundene får deres egen historie: hvad er galt, hvor alvorligt er det, hvad skal der gøres, hvornår skal det være gjort, og hvornår blev det gjort. Den sidste dato er den mest oversete. En fejl, der har stået åben i to år, dokumenterer, at I kendte faren og lod den stå – det stik modsatte af det, dokumentationen skal vise.

**Spørgsmål, I bør kunne svare på uden at lede**

- Hvornår blev det seneste visuelle eftersyn udført, og af hvem?
- Hvor mange åbne fejl har I lige nu, og hvad er den ældste?
- Hvornår var det seneste hovedeftersyn, og er fejlene derfra lukket?
- Hvem er navngiven ansvarlig for legepladsen?
- Hvordan har I vurderet risikoen ved det højeste redskab?
- Hvad sker der, når en beboer melder en fejl ind – hvem får besked, og hvilken frist bliver sat?

## Hvor længe skal det gemmes?

Standarden sætter ingen opbevaringsfrist, I kan læne jer op ad, og vi opfinder ikke en. Den praktiske grænse er en anden: dokumentationen skal kunne fortælle historien om et redskab, så længe redskabet står der. Rapporten fra det seneste hovedeftersyn og alt, hvad der er sket siden, er minimum. Kan I række flere år tilbage, kan I også vise en udvikling – at barken bliver fyldt op, at den samme fejl ikke kommer igen, at en kritisk fejl blev lukket samme uge.

## Kan man klare det i et regneark?

I princippet ja. Et regneark, en delt mappe og en påmindelse i kalenderen dækker det hele på papiret. I praksis knækker det tre steder: ingen regner forfald ud per redskab og per niveau, ingen kan se om en fejl blev lukket, og ingen finder sidste års dokumentation, når bestyrelsen er skiftet ud. Det er ikke regnearkets skyld – et eftersynsforløb er en løbende proces, og et regneark er et øjebliksbillede.

Netop udskiftningen er det stærkeste argument for at skrive tingene ned frem for at aftale dem. En bestyrelse sidder et par år; en legeplads står i tyve. Det, der ikke findes skriftligt, forsvinder ved den generalforsamling, hvor den, der plejede at gå runden, træder ud.

Skal I bygge det op fra bunden, er rækkefølgen den enkleste del: fortegnelsen først, så intervallerne, så den første runde. Se [hvor ofte legepladsen skal efterses](https://lekko.tech/dk/blog/hvor-ofte-skal-legepladsen-efterses) for, hvordan de tre niveauer hænger sammen.

## Spørgsmål og svar

### Hvad skal en eftersynsrapport indeholde?

Dato, hvem der udførte eftersynet, hvilket niveau det var, hvilke redskaber der blev efterset, og resultatet per tjekpunkt. Fund skal have en alvorlighed, en udbedring, en ansvarlig og en frist – og en lukkedato, når de er udbedret. Et foto af fejlen og et af udbedringen gør rapporten væsentligt stærkere.

### Skal risikovurderingen være skrevet ned?

Den skal, hvis den skal kunne bruges. DS-EN 1176-7 bygger på, at ejeren vurderer brugen og fastsætter intervallerne derefter, og en vurdering, der kun findes i hovedet på et bestyrelsesmedlem, kan hverken vises frem eller overdrages. Én dateret side er nok til at begynde med.

### Hvad er forskellen på en fejl og en bemærkning?

En fejl er et forhold, der ikke er i overensstemmelse med kravene, og som skal udbedres. En bemærkning er noget, der ikke er en fejl endnu, men er på vej: begyndende rust, lidt for lidt bark, en bolt, der er ved at løsne sig. Bemærkninger er værd at registrere, fordi de viser en udvikling, inden den bliver til en fejl.

### Hvem skal have adgang til dokumentationen?

Alle, der har en rolle i den: bestyrelsen, viceværten eller den leverandør, der udfører eftersynene, og den inspektør, der kommer til hovedeftersynet. Det praktiske krav er, at den kan findes frem uden den person, der lavede den – en perm hos et tidligere bestyrelsesmedlem er ikke dokumentation.

### Hvor længe skal vi gemme rapporterne?

Så længe redskabet står der, er den enkleste og sikreste regel. Minimum er det seneste hovedeftersyn og alt, hvad der er registreret siden. Flere års historik er værd at have, fordi et krav efter en ulykke kan komme længe efter selve hændelsen, og fordi historikken er det eneste, der viser en udvikling over tid.

## Kilder

- [DS-EN 1176-7 Legepladsredskaber og -underlag – Del 7: Vejledning til brug ved installation, inspektion, vedligeholdelse og drift (Dansk Standard)](https://webshop.ds.dk/standard/M330887/ds-en-1176-7-2020)
- [DS-EN 1176-1 Legepladsredskaber og -underlag – Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (Dansk Standard)](https://webshop.ds.dk/standard/M378327/ds-en-1176-1-2017-a1-2023)
- [DS-håndbog 121 Legepladsredskaber og -underlag (Dansk Standard)](https://www.ds.dk/da/haandboeger/ds-haandbog-121-2024)
- [Dansk Standard: udvalget for sikkerhedsbestemmelser for legepladsudstyr](https://www.ds.dk/da/udvalg/kategorier/samfund/sikkerhedsbestemmelser-for-legepladsudstyr)

---

Denne artikel er udgivet af Lekko – https://lekko.tech/dk/blog/dokumentation-af-legepladseftersyn