# Legeplads i boligforeningen: regler og ansvar i andels-, ejer- og grundejerforeninger

> **Kort svar:** Står legepladsen på foreningens fællesareal, ejer foreningen redskaberne, og så er det bestyrelsen, der svarer for, at de er sikre at bruge, og at det kan vises. Bygningsreglementet BR18 kræver, at en offentligt tilgængelig legeplads til enhver tid holder et tilfredsstillende sikkerhedsniveau, og henviser til DS-EN 1176 og DS-EN 1177 for, hvordan det måles. I praksis betyder det tre niveauer af eftersyn og en skriftlig log.

Kategori: Ansvar og regler · Publiceret: 2026-08-03 · Opdateret: 2026-09-19 · Forfatter: August (Lekko) · Kanonisk adresse: https://lekko.tech/dk/blog/krav-til-legeplads-i-andelsboligforening-og-ejerforening

Punktet hedder som regel bare »legepladsen« på dagsordenen til generalforsamlingen. Bag det ligger tre spørgsmål, som bestyrelsen sjældent har et færdigt svar på: skal gyngestativet fra 2009 udskiftes, hvem har egentlig kigget på det siden, og hvad sker der, hvis et barn kommer til skade? Denne guide svarer på de tre, for de fire foreningsformer, der ejer flest legepladser i Danmark.

## Fire foreningsformer, samme ejeransvar

Ansvaret følger ejerskabet, ikke brugen. Det er den ene sætning, resten af guiden hviler på. Forskellen mellem foreningsformerne ligger ikke i, om de svarer for legepladsen, men i hvem der beslutter, hvem der betaler, og hvem der går ud og kigger.

**Hvem ejer, beslutter og driver legepladsen**

| Foreningsform | Hvem ejer legepladsen | Hvem beslutter | Hvem driver til daglig |
| --- | --- | --- | --- |
| Andelsboligforening | Foreningen ejer ejendommen med gård og fællesareal | Bestyrelsen inden for generalforsamlingens budget | Vicevært, administrator eller en beboer med opgaven |
| Ejerforening | Fællesarealet ejes af ejerne i fællesskab og administreres af foreningen | Bestyrelsen, større udgifter på generalforsamlingen | Ejendomsservice eller vicevært |
| Grundejerforening | Foreningen ejer fællesarealerne i udstykningen, og dermed legepladsen på dem | Bestyrelsen og generalforsamlingen | Ofte et medlem med opgaven, eller en gartner på kontrakt |
| Almen boligafdeling | Boligorganisationen ejer, afdelingen drifter | Afdelingsmødet vedtager budgettet, afdelingsbestyrelsen følger op | Ejendomsfunktionærer i driften |

En **grundejerforening** i en række- eller parcelhusudstykning står nøjagtig som en ejerforening: har foreningen anlagt en legeplads på det grønne fællesareal, ejer den redskaberne med alt, hvad det indebærer, også dem, en tidligere bestyrelse købte brugt af nabokommunen. I en **almen afdeling** er ejeren boligorganisationen, men det er afdelingsmødet, der vedtager de penge, der skal til, og driften, der ser legepladsen hver dag. Aftalen om, hvem der gør hvad, flytter arbejdet. Den flytter aldrig ansvaret.

## Hvad bygningsreglementet forventer af en ejer

Legepladser, der er offentligt tilgængelige, er omfattet af **bygningsreglementet BR18, kapitel 16** (§§ 358-367). § 358 kræver, at legepladsen designes, opføres, drives og vedligeholdes, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader. § 359 peger på **DS-EN 1176** for legepladsredskaber og **DS-EN 1177** for stødabsorberende underlag som måden at gøre det på. Og § 367 er den, foreningerne oftest overser: drift, kontrol og vedligehold skal ske, så legepladsen »til enhver tid« overholder kravene.

»Offentligt tilgængelig« er bredere, end mange bestyrelser regner med. Bygningsreglementets vejledning regner legepladser ved boligbebyggelser med, også når gården er hegnet, og lågen er låst for andre end beboerne. En baggård på Nørrebro med én gynge og en sandkasse er altså en legeplads i kapitel 16's forstand, på linje med den store legeplads i en almen afdeling med 300 boliger.

Samme vejledning beskriver, hvordan »til enhver tid« ser ud i praksis: en rutinemæssig visuel inspektion dagligt eller ugentligt, en driftsinspektion med en til tre måneders mellemrum og en årlig hovedgennemgang ved en certificeret legepladsinspektør eller en anden kompetent person. Det er formuleret som »bør«, og det er den samme rytme, DS-EN 1176-7 beskriver med ordene rutinemæssigt visuelt eftersyn, funktionseftersyn og hovedeftersyn.

> Ingen tjekliste og intet system kan i sig selv love, at en legeplads lever op til bygningsreglementet. Det, en bestyrelse kan, er at holde legepladsen ved lige efter standarden og kunne vise bagefter, hvad der blev gjort, hvornår og af hvem.

## Fra generalforsamling til vicevært: hvem gør hvad

**Fem bokse i rækkefølge: generalforsamling eller afdelingsmøde, bestyrelsen, vicevært eller driftsleverandør, certificeret legepladsinspektør og dokumentationen.**

- 1. Generalforsamling eller afdelingsmøde: Vedtager budgettet, beslutter ny legeplads eller udskiftning
- 2. Bestyrelsen: Ejeransvaret, intervallerne og én navngiven ansvarlig
- 3. Vicevært, ejendomsfunktionær eller leverandør: Rutineeftersyn ugentligt, funktionseftersyn hver 1.-3. måned, registrerer fejl
- 4. Certificeret legepladsinspektør: Hovedeftersyn hver tolvte måned, med skriftlig rapport
- 5. Dokumentationen: Fortegnelse, log, fejl og rapporter samlet ét sted, uafhængigt af hvem der sidder i bestyrelsen

*Ansvarskæden i en dansk boligforening: generalforsamlingen eller afdelingsmødet bevilger, bestyrelsen svarer, driften går runderne, inspektøren kommer én gang om året, og dokumentationen er det, der binder leddene sammen.*

Administrator er et led, mange foreninger glemmer at placere. Administrator fører regnskabet og bestiller ofte håndværkere, men udfører ikke eftersyn, medmindre det står i aftalen. Spørg konkret: står der »eftersyn af legeplads« i administrationsaftalen eller i aftalen med ejendomsservice? Står det ingen steder, er det ingen, der gør det, uanset hvor mange der går forbi gyngen hver dag.

Det samme gælder den årlige inspektør. Rapporten fra hovedeftersynet er foreningens tungeste dokument, men den dækker én dag om året. De øvrige 364 dage er det viceværtens ugentlige blik og driftens kvartalsvise runde, der holder legepladsen sikker, og det er dem, der oftest mangler et navn.

## Ny legeplads i foreningen: godkendte redskaber og byggetilladelse

Foreninger, der køber ny legeplads, søger efter »godkendte legeredskaber«. Ordet dækker over noget mindre officielt, end det lyder: der findes ikke en offentlig ordning, der stempler et legeredskab som godkendt, og redskaberne skal ikke CE-mærkes. Det, der findes, er dokumentation. Et redskab, der sælges med henvisning til DS-EN 1176, skal have en prøvningsrapport eller et certifikat, der viser, at det er prøvet mod standarden. Da Sikkerhedsstyrelsen undersøgte 15 legeredskaber beregnet til offentlige legepladser, fandt den ingen fejl ved selve redskaberne, men tre af dem manglede netop den rapport.

**Bed leverandøren om, inden I skriver under**

- **Prøvningsrapport eller certifikat** for hvert redskab, med henvisning til den del af DS-EN 1176, det er prøvet mod.
- **Brugs- og vedligeholdelsesanvisning** fra fabrikanten, med de intervaller fabrikanten selv anbefaler.
- **Dokumentation for faldunderlaget**, med den kritiske faldhøjde, det er prøvet til efter DS-EN 1177.
- **Fri faldhøjde og faldområde** for hvert redskab, så I kan se, at underlaget og pladsen passer.
- **Eftersyn efter montage**, inden legepladsen tages i brug, med en rapport, der ligger i mappen fra dag ét.

En ny legeplads, der er offentligt tilgængelig, kræver **byggetilladelse** og skal færdigmeldes: vejledningen til kapitel 16 gør det klart, at legepladsredskaber ikke er blandt de byggearbejder, bygningsreglementet undtager. Det, kommunen som bygningsmyndighed afgør, er, om jeres areal regnes som offentligt tilgængeligt, og en boligforenings legeplads gør det som regel, også bag en låge. Spørg kommunen skriftligt, inden I bestiller, og gem svaret. Og husk, at kapitel 16 gælder for legepladsen, uanset hvordan sagen behandles.

## Årets rytme på en foreningslegeplads

**Tidslinje over et år i fire trin: efter vinteren, før sommeren, i højsæsonen og før vinteren, med det eftersynsarbejde, der hører til hvert trin.**

- Marts og april (Efter vinteren): Funktionseftersyn med fokus på frostskader, sprød plast, rust og fundamenter, der har løftet sig. Faldunderlagets dybde måles, når frosten er af jorden.
- Maj og juni (Før sommeren): Hovedeftersyn ved en kvalificeret inspektør, så fejlene kan være udbedret, inden gården fyldes i skoleferien.
- Juli til september (Højsæson): Ugentligt rutineeftersyn, oftere ved hærværk. Hullet under gyngen og udløbet af rutsjebanen fyldes op løbende.
- Oktober til februar (Før og under vinteren): Bark og sand fyldes op efter sæsonen, afvanding tjekkes før frosten, og stående vand og is i faldområdet bliver et fast punkt på runden.

*Et årshjul for en boligforenings legeplads i Danmark. Rutineeftersynet fortsætter hele året; det, der skifter med årstiden, er, hvad man kigger efter, og hvornår inspektøren og opfyldningen af faldunderlag bedst passer ind.*

Sæt legepladsen ind i foreningens vedligeholdelsesplan på linje med tag og faldstammer. To poster går igen hvert år: hovedeftersynet og opfyldning af faldunderlag. En tredje kommer med mellemrum: udskiftning af et redskab, der ikke længere kan vurderes mod DS-EN 1176. En forening, der har de tre poster i budgettet, bliver ikke overrasket på generalforsamlingen.

## Det, en køber, en forsikring og en forælder spørger om

Spørgsmålet om dokumentation kommer fra tre kanter, og altid på et dårligt tidspunkt: fra et forsikringsselskab efter en ulykke, fra en købers rådgiver ved en handel i foreningen, eller fra en forælder på generalforsamlingen. Alle tre spørger om det samme: kan I vise, at I har passet legepladsen?

- **Fortegnelsen** over redskaberne, med fri faldhøjde og underlag.
- **Rapporten fra det seneste hovedeftersyn**, og hvad der blev gjort ved fejlene i den.
- **Loggen** over rutineeftersyn og funktionseftersyn, med dato og navn.
- **De åbne fejl** lige nu, med frist og ansvarlig.

Det behøver ikke være avanceret, men det skal findes, og det skal have været der, inden spørgsmålet blev stillet. Se [hvem der spørger, og hvad de vil se](https://lekko.tech/dk/blog/dokumentation-af-legepladseftersyn).

## Første bestyrelsesmøde efter denne guide

1. **Afklar ejerskabet på papir.** Står redskaberne på foreningens areal? Så er det jer. Skriv det ind i referatet.
2. **Udpeg én ansvarlig.** Et navn i bestyrelsen, ikke »driften«. Den ansvarlige udfører ikke nødvendigvis runderne, men ved, om de bliver udført.
3. **Tæl redskaberne.** En runde med telefonen: navn, type, foto, fri faldhøjde, underlag. Også det, beboerne selv byggede.
4. **Sæt intervallerne efter brugen.** Ugentligt rutineeftersyn og funktionseftersyn hver 1.-3. måned er udgangspunktet; en gård med mange børn ligger i den tætte ende.
5. **Bestil hovedeftersynet.** Find en certificeret legepladsinspektør, og sæt datoen, så rapporten ligger klar før sommeren.

Det tungeste arbejde er det første. Når fortegnelsen findes, og intervallerne er sat, er resten et kvarter i ny og næ. Og en bestyrelse, der bliver skiftet ud på næste generalforsamling, arver et system i stedet for en hukommelse. Hvor ofte hvert niveau er nødvendigt, er foldet ud i [guiden om rutineeftersyn, driftseftersyn og hovedeftersyn](https://lekko.tech/dk/blog/hvor-ofte-skal-legepladsen-efterses).

## Spørgsmål og svar

### Hvem har ansvaret for legepladsen i en grundejerforening?

Foreningen, når legepladsen står på foreningens fællesareal. Så ejer foreningen redskaberne, og bestyrelsen svarer for, at de bliver efterset, vedligeholdt og dokumenteret. Opgaven kan lægges ud til et medlem, en gartner eller en leverandør, men ansvaret følger ejerskabet og kan ikke aftales væk. Stillingen er den samme som i en ejerforening eller andelsboligforening.

### Skal en andelsboligforening have et årligt hovedeftersyn af legepladsen?

Bygningsreglementet stiller kravet som en tilstand, der skal gælde til enhver tid, ikke som en kalender. DS-EN 1176-7 beskriver et hovedeftersyn hver tolvte måned ved en uafhængig, kompetent person, og bygningsreglementets vejledning sætter navn på: en certificeret legepladsinspektør eller en anden kompetent person. I praksis bestiller de fleste foreninger det én gang om året, gerne før sommeren.

### Er vores gård offentligt tilgængelig, når lågen er låst?

Efter bygningsreglementets vejledning regnes legepladser ved boligbebyggelser med, også når arealet er hegnet, og lågen er låst for andre end beboerne. Det afgørende er, at legepladsen bruges af flere end én husstand, ikke om fremmede kan komme ind.

### Hvad betyder det, at legeredskaber er godkendte?

At fabrikanten kan dokumentere, at redskabet er prøvet mod DS-EN 1176, typisk med en prøvningsrapport eller et certifikat fra et prøvningsinstitut. Der findes ingen offentlig godkendelsesordning, og redskaberne skal ikke CE-mærkes. Bed om rapporten, inden I køber, og gem den sammen med legepladsens øvrige papirer.

### Kan vi lade administrator eller ejendomsservice stå for det hele?

Arbejdet, ja. Ansvaret, nej. Sørg for, at eftersyn af legepladsen står udtrykkeligt i aftalen med det interval, I har besluttet, og bed om en registrering efter hver runde. Det er registreringerne, der er jeres dokumentation, ikke fakturaen.

### Hvad gør vi med et klatrestativ, beboerne selv har bygget?

Behandl det som et legeredskab, for det er, hvad det er. DS-EN 1176 skelner ikke mellem købt og selvbygget. Kan stativet ikke vurderes mod standarden på fri faldhøjde, åbninger og faldunderlag, er det et argument for at bygge det om eller fjerne det, og en kvalificeret inspektør kan afgøre, hvad der skal til.

## Kilder

- [Bygningsreglementet BR18, kapitel 16: Legepladser mv. (§§ 358-367)](https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/16/krav/)
- [Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv. (BR18, kapitel 16)](https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/16/Vejledninger/Generel_vejledning/5)
- [Sikkerhedsstyrelsen: Test af legeudstyr på offentlige legepladser skal dokumenteres](https://www.sik.dk/erhverv/produkter/legetoej/vejledninger/nyheder/test-legeudstyr-paa-offentlige-legepladser-skal-dokumenteres)
- [DS-EN 1176-7 Legepladsredskaber og -underlag – Del 7: Vejledning til brug ved installation, inspektion, vedligeholdelse og drift (Dansk Standard)](https://webshop.ds.dk/standard/M330887/ds-en-1176-7-2020)
- [DS-EN 1176-1 Legepladsredskaber og -underlag – Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (Dansk Standard)](https://webshop.ds.dk/standard/M378327/ds-en-1176-1-2017-a1-2023)
- [DS-EN 1177 Stødabsorberende legepladsunderlag – Prøvningsmetoder til bestemmelse af stødabsorbering (Dansk Standard)](https://webshop.ds.dk/standard/M381059/ds-en-1177-2018-a1-2023)
- [DS-håndbog 121 Legepladsredskaber og -underlag (Dansk Standard)](https://www.ds.dk/da/haandboeger/ds-haandbog-121-2024)

---

Denne artikel er udgivet af Lekko – https://lekko.tech/dk/blog/krav-til-legeplads-i-andelsboligforening-og-ejerforening