# Legeplads til institution: krav, opfølgning og rutiner i vuggestue og børnehave

> **Kort svar:** På en institutionslegeplads ligger ansvaret hos den, der ejer redskaberne: kommunen, den selvejende institutions bestyrelse eller den private ejer. Legepladsen bruges hver dag af de samme børn, så rytmen er tættere end i en boliggård: et rutineeftersyn hver morgen, et funktionseftersyn cirka hver måned og et hovedeftersyn hvert år. Bygningsreglementets krav gælder også her, og dagtilbudsloven giver kommunen pligt til at følge op på institutionerne.

Kategori: Ansvar og regler · Publiceret: 2026-08-03 · Opdateret: 2026-09-19 · Forfatter: August (Lekko) · Kanonisk adresse: https://lekko.tech/dk/blog/legeplads-i-daginstitutionen-krav-og-rutiner

Ingen legeplads i Danmark bliver brugt som en institutionslegeplads: de samme børn, hver formiddag, i alt slags vejr, elleve måneder om året. Sliddet er større end noget andet sted. Muligheden for at opdage det i tide er også større, fordi der står voksne på arealet hver dag. Denne guide handler om at få det sidste til at opveje det første.

## Kommunal, selvejende eller privat: hvem ejer legepladsen

Dagtilbudsloven kender fire slags daginstitutioner, kommunale, selvejende, udliciterede og private, og legepladsen følger ejerformen. I en **kommunal institution** ejer kommunen redskaberne, og eftersynene er typisk organiseret i en ejendomsafdeling eller lagt ud til den enkelte leder; det varierer fra kommune til kommune. I en **selvejende institution** ejer institutionens bestyrelse redskaberne, ofte med en driftsoverenskomst med kommunen om resten. I en **udliciteret institution** ejer den private leverandør typisk redskaberne efter aftalen med kommunen, og i en **privatinstitution** er det ejeren.

**Ejerform og ansvar**

| Ejerform | Hvem ejer redskaberne | Hvem går runderne | Hvem betaler udbedringer |
| --- | --- | --- | --- |
| Kommunal daginstitution | Kommunen | Personalet, ofte med en teknisk serviceleder | Kommunen, via ejendomsafdelingen eller institutionens budget |
| Selvejende institution | Institutionens bestyrelse | Personalet | Bestyrelsen, inden for institutionens budget |
| Privat institution | Ejeren | Personalet | Ejeren |

Uanset ejerform gælder **bygningsreglementet BR18, kapitel 16**: legepladser ved daginstitutioner regnes for offentligt tilgængelige i reglernes forstand, også når arealet er hegnet, og de skal til enhver tid holde et tilfredsstillende sikkerhedsniveau, målt mod DS-EN 1176 og DS-EN 1177. Ansvaret følger ejerskabet. Den, der faktisk ser legepladsen hver dag, er en pædagog, og det er strækningen mellem de to, resten af guiden handler om.

## Det, tallene fra 2010 fortæller

De mest citerede danske tal om ulykker på institutionslegepladser er fra 2010, da undervisningsministeren svarede Folketingets Uddannelsesudvalg med et notat fra Statens Institut for Folkesundhed om ulykker i vuggestuer og børnehaver. Dengang kom omkring 12.000 børn i alderen 0 til 5 år på skadestuen om året efter en ulykke i en daginstitution. Cirka hver tredje af de ulykker skete på institutionens legeplads, og i 11 procent af ulykkerne i daginstitutioner var et legeredskab direkte involveret.

**Stolpediagram i procent: ulykker på institutionens legeplads omkring 33 procent, ulykker hvor et legeredskab var direkte involveret 11 procent.**

- Skete på legepladsen: 33 % af ulykker i daginstitutioner — cirka hver tredje ulykke i institutionen
- Legeredskab direkte involveret: 11 % af ulykker i daginstitutioner — fald fra redskabet, klemning, sammenstød

*Ulykker i danske daginstitutioner i 2010, ifølge Statens Institut for Folkesundhed: cirka hver tredje skete på legepladsen, og i 11 procent var et legeredskab direkte involveret. Tallene er seksten år gamle og er de eneste med en kilde bag sig.*

Tallene er gamle, og de skal læses sådan. Men de siger to ting, der næppe har ændret sig: legepladsen er det sted i institutionen, hvor flest børn kommer til skade, og redskabet er kun én af årsagerne. Sammenstød, fald på fladt terræn og fald fra det, børnene selv finder på, er resten. Det er derfor, en institutionsrunde kigger på hele arealet og ikke kun på gyngerne.

## Kommunens opfølgning og legepladsen

Dagtilbudsloven giver kommunalbestyrelsen pligt til at følge op på dagtilbuddene i kommunen og til at fastsætte og offentliggøre rammerne for det, med både anmeldte og uanmeldte besøg. Hvad kommunen kigger efter på legepladsen, varierer: nogle kommuner har legepladsens sikkerhed og dokumentationen for eftersynene med som fast punkt, andre spørger kun, når noget er sket. Det, en leder kan regne med, er spørgsmålet: hvornår blev legepladsen sidst efterset, og af hvem?

Svaret bør ligge i en log, ikke i en pædagogs hukommelse. En institution, der kan vise en morgenrunde per dag, et funktionseftersyn per måned og en rapport fra hovedeftersynet per år, har svaret klar, uanset hvem der spørger, og uanset hvem der er på arbejde den dag.

## Morgenrunden: tre minutter, før børnene kommer ud

Det rutinemæssige visuelle eftersyn på en institution er en morgenrunde. Tre minutter hen over arealet, inden den første gruppe kommer ud: glas, affald og dyreekskrementer i faldområderne, gyngesæder og ophæng, udløbet af rutsjebanen, lågen og hegnet, og et blik efter det, der er kommet ind over hegnet i nat. Det, der gør runden til dokumentation, er, at den bliver registreret med dato og navn, ikke at den tager lang tid.

**Morgenrunden i seks blik**

- **Faldområderne**: glas, affald, dyreekskrementer, grene og legetøj af hårdt plast.
- **Gynger og ophæng**: sæder, kæder, kroge, at intet er snoet eller revnet.
- **Rutsjebanen**: udløbet, glidefladen, at intet ligger i bunden.
- **Reb og net**: brud, løkker, knuder, der er gået op.
- **Hegn, låge og lås**: lukker den, og er der huller?
- **Det nye**: alt, der ikke var der i går, fra en efterladt stige til en snebunke i faldområdet.

## Vuggestuebørn på børnehavens redskaber

De fleste integrerede institutioner har ét areal til børn fra nul til seks år, og det er den risiko, der er særlig for institutionen. Redskaber, fabrikanten har mærket til børn over tre år, bliver brugt af vuggestuebørn, og redskaber til de små bliver brugt af de store på en måde, de ikke er bygget til. Ingen af delene kan efterses væk; de kan kun håndteres med opdeling af arealet, med opsyn og med den viden, at fabrikantens aldersmærkning er en forudsætning for redskabets sikkerhed, ikke en anbefaling.

Den frie faldhøjde er lavere på småbørnsredskaber, men grænsen på 600 mm gælder også dem, og gynger kræver stødabsorberende underlag i hele faldområdet uanset højden. En lav platform med sandkasse under lyder ufarlig, indtil sandet er sparket væk, og fundamentet står blottet. Se [guiden om faldsand, faldgrus og støbt underlag](https://lekko.tech/dk/blog/faldunderlag-paa-legepladsen-krav-og-faldhoejde).

## Snore, hætter og de åbninger, der fanger et hoved

Den risiko, der kombinerer den alvorligste konsekvens med den laveste synlighed, er fastklemning. Snore i hætter, halskæder og lange vantesnore hænger fast i toppen af rutsjebaner og i mellemrum i klatretårne. Åbninger på **89 til 230 mm** kan fange et barns hoved og hals, og de opstår, når noget er blevet bygget om, repareret eller sat sammen med et andet redskab. Det er derfor, en reparation altid udløser et eftersyn af hele redskabet, ikke kun af skaden.

- **Selvbyggede tilføjelser.** Paller, hytter, dæk og bålsteder, som personale eller forældre har bygget på en arbejdsdag, er legeredskaber i standardens forstand og efterses som sådan.
- **Legetøj på redskaberne.** Sjippetov, reb fra motorikbanen og sløjfer bundet i klatrenettet er løkker, der ikke var der ved hovedeftersynet.
- **Vinter.** Sne hæver terrænet og sænker den frie faldhøjde, men is under sneen fjerner dæmpningen, og sammenskrabede snebunker i faldområdet er hårde genstande.

## Fra pædagogens fund til ejerens udbedring

Det svageste led i en institution er sjældent selve eftersynet. Det er strækningen fra et fund til en udbedring, fordi den krydser en grænse: pædagogen finder den revnede gyngekæde, men det er kommunens ejendomsafdeling, bestyrelsen eller ejeren, der har pengene. Uden en aftalt vej bliver fundet til en samtale på personalestuen i stedet for en udbedring med en dato.

**Fem bokse i rækkefølge: pædagogen finder og afspærrer, legepladsansvarlig registrerer og graderer, lederen melder til ejeren, ejeren udbedrer, og fejlen lukkes i loggen.**

- 1. Pædagogen: Finder fejlen på morgenrunden. Kritisk: spærrer redskabet af med det samme
- 2. Legepladsansvarlig: Registrerer med foto og dato, graderer, sætter frist
- 3. Lederen: Melder til ejeren: ejendomsafdelingen, bestyrelsen eller den private ejer
- 4. Ejeren: Bestiller udbedringen og betaler den
- 5. Loggen: Fejlen lukkes med dato, når institutionen har set udbedringen

*Meldevejen i en daginstitution, aftalt på forhånd. Er fejlen kritisk, spærres redskabet af på trin ét, inden beskeden går videre, og institutionen holder øje med fejlen, indtil den er lukket, også når regningen ligger hos ejeren.*

> En afspærring på en institutionslegeplads skal være fysisk. Børn respekterer ikke en snor, og personalet kan ikke holde opsyn med ét bestemt redskab hele udetiden. Er fejlen kritisk, skal redskabet gøres umuligt at bruge, eller fjernes, og det må ikke vente på et budgetmøde.

## Én legepladsansvarlig og en log, der overlever vikarer

Institutionen har en fordel, boligforeningen ikke har: rutinen findes allerede, fordi personalet er ude hver dag. Det, der mangler, er sjældent eftersynene, men sporet efter dem og én person, der ved, om de blev udført. Udpeg en **legepladsansvarlig** med navn: ikke nødvendigvis den, der går runden, men den, der ser i loggen, at den blev gået, og som ejer kontakten til den, der betaler.

Personaleudskiftning og vikarer er det stærkeste argument for at skrive det ned. Viden om, at »den gynge skal ses efter til foråret«, er reel og værdifuld, og den forsvinder den dag, personen holder op, hvis den kun findes i et hoved. Hvad loggen bør indeholde, står i [dokumentationsguiden](https://lekko.tech/dk/blog/dokumentation-af-legepladseftersyn); en morgenrunde, der kan bruges i morgen, i [tjeklisten](https://lekko.tech/dk/blog/tjekliste-til-eftersyn-af-legeplads).

## Spørgsmål og svar

### Hvor ofte skal legepladsen i en børnehave efterses?

En morgenrunde hver dag, før børnene kommer ud, et funktionseftersyn cirka hver måned og et hovedeftersyn hvert år ved en kvalificeret inspektør. Rytmen kommer fra DS-EN 1176-7 og bygningsreglementets vejledning, og en institutionslegeplads ligger i den tætte ende af intervallerne, fordi brugen er den hårdeste, der findes.

### Må pædagogerne selv udføre funktionseftersynet?

Ja, hvis de får tiden, en tjekliste og en fastnøgle. Funktionseftersynet kræver ingen certificering; det kræver, at man tager fat i redskaberne og måler faldunderlaget. Mange institutioner lægger det hos en teknisk serviceleder eller en ekstern leverandør. Det er hovedeftersynet, der normalt udføres af en certificeret legepladsinspektør udefra.

### Hvem betaler for udbedringer på en kommunal institutions legeplads?

Kommunen som ejer, typisk via ejendomsafdelingen eller institutionens driftsbudget; hvordan det er delt, varierer fra kommune til kommune. Netop derfor bør vejen fra fund til beslutning være aftalt på forhånd, så en kritisk fejl ikke venter på et budgetmøde, mens redskabet stadig kan bruges.

### Gælder bygningsreglementet for en daginstitutions legeplads?

Ja. Legepladser ved daginstitutioner regnes for offentligt tilgængelige i bygningsreglementets forstand, også når arealet er hegnet, og kapitel 16 kræver et tilfredsstillende sikkerhedsniveau ved opførelsen og til enhver tid derefter, målt mod DS-EN 1176 og DS-EN 1177.

### Hvad gør vi med redskaber, forældre har bygget på en arbejdsdag?

Behandl dem som legeredskaber, for det er, hvad de er. Fri faldhøjde, faldområde, åbninger og faldunderlag gælder for et hjemmebygget klatrestativ som for et købt. Kan det ikke vurderes mod DS-EN 1176, er det en grund til at bygge det om eller fjerne det, og den kvalificerede inspektør bør se det ved næste hovedeftersyn.

### Hvad skal vi skrive ned efter morgenrunden?

Dato, navn og resultat, også når resultatet er »intet at bemærke«. Finder I noget, skrives hvad, hvor og med foto, plus gradering og hvem der har fået besked. Det tager et halvt minut og er det, der gør en vane til dokumentation, den dag kommunen, en forælder eller et forsikringsselskab spørger.

## Kilder

- [Dagtilbudsloven – bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Retsinformation)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1038)
- [Ulykker i vuggestuer og børnehaver – Statens Institut for Folkesundhed, svar til Folketingets Uddannelsesudvalg (2010)](https://www.ft.dk/samling/20091/almdel/udu/spm/226/svar/697585/816973.pdf)
- [Bygningsreglementet BR18, kapitel 16: Legepladser mv. (§§ 358-367)](https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/16/krav/)
- [Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv. (BR18, kapitel 16)](https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/16/Vejledninger/Generel_vejledning/5)
- [DS-EN 1176-1 Legepladsredskaber og -underlag – Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (Dansk Standard)](https://webshop.ds.dk/standard/M378327/ds-en-1176-1-2017-a1-2023)
- [DS-EN 1176-7 Legepladsredskaber og -underlag – Del 7: Vejledning til brug ved installation, inspektion, vedligeholdelse og drift (Dansk Standard)](https://webshop.ds.dk/standard/M330887/ds-en-1176-7-2020)
- [DS-EN 1177 Stødabsorberende legepladsunderlag – Prøvningsmetoder til bestemmelse af stødabsorbering (Dansk Standard)](https://webshop.ds.dk/standard/M381059/ds-en-1177-2018-a1-2023)

---

Denne artikel er udgivet af Lekko – https://lekko.tech/dk/blog/legeplads-i-daginstitutionen-krav-og-rutiner