Krav til legepladsen i andelsboligforening og ejerforening: det svarer bestyrelsen for

De fleste bestyrelser opdager spørgsmålet om legepladsen på en af to måder: enten fordi nogen beder om dokumentation, eller fordi et barn har slået sig. Begge dele kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Den gode nyhed er, at opgaven er langt mere overkommelig, end rygtet siger – og at man ikke behøver at være fagmand for at løfte den.

Hvem ejer legepladsen, og hvem svarer for den?

Ansvaret følger ejerskabet. Står redskaberne på foreningens fællesareal, er det foreningen, der ejer dem, og så er det bestyrelsen, der svarer for, at de er sikre at bruge. Det kan ikke aftales væk: arbejdet kan lægges ud til en vicevært, en administrator eller en ekstern leverandør, men ansvaret for, at arbejdet faktisk bliver udført – og dokumenteret – bliver liggende hos bestyrelsen.

Det tekniske grundlag er DS-EN 1176, den europæiske standard for legeredskaber, sammen med DS-EN 1177 for støddæmpende underlag. DS-EN 1176 er delt op i dele: del 1 stiller de generelle sikkerhedskrav, delene 2 til 6 gælder gynger, rutsjebaner, svævebaner, karruseller og vipper, og dele 10 og 11 dækker fuldstændigt lukkede legeredskaber og tredimensionelle klatrenet. Del 7 er den, en bestyrelse har mest brug for at kende: den handler om installation, eftersyn, vedligeholdelse og drift.

En pointe, der ofte bliver overset: standarden skelner ikke mellem købt og selvbygget. Klatrestativet, som et par beboere byggede en lørdag i 2014, er også et legeredskab og skal følges op på nøjagtig samme måde som en fabriksfremstillet gynge. Det samme gælder redskaber, I har fået foræret eller har overtaget sammen med ejendommen.

Hvad skal der udføres, og hvor ofte?

DS-EN 1176-7 beskriver tre niveauer af eftersyn, og de har hvert sit formål. Det er ikke tre versioner af den samme runde – det er tre forskellige spørgsmål stillet med tre forskellige mellemrum.

Intervallerne er vejledende. Standarden går ud fra, at den, der ejer legepladsen, vurderer hvor hårdt den bliver brugt, og sætter intervallerne derefter: en gård med tredive børn og en gård med tre har ikke samme behov. Det, der derimod ikke er valgfrit, er at vurderingen er foretaget og skrevet ned – ellers er intervallet ikke sat, det er bare underforstået.

Hovedeftersynet er det eneste, der normalt kræver nogen udefra. De to andre kan – og bør – foreningen udføre selv. Det er den pointe, der gør hele opgaven mulig for en lille bestyrelse: elleve tjekpunkter på en runde tager et kvarter, og det kvarter er grunden til, at det årlige hovedeftersyn ikke bliver en ubehagelig overraskelse.

Fejl, bemærkninger og udbedringer

Et eftersyn, der ikke fører nogen steder hen, er spildt tid. Det, der gør runden til noget værd, er hvordan fundene bliver håndteret, og det begynder med at skelne mellem det, der haster, og det, der bare skal skrives ned.

En afspærring skal være reel. En snor og et opslag er ikke en afspærring, hvis et barn stadig kan bruge redskabet – så er redskabet i brug, og fejlen er stadig kritisk.

Hvad skal bestyrelsen kunne vise frem?

Spørgsmålet kommer typisk fra en af tre kanter: et forsikringsselskab efter en ulykke, en køber eller dennes rådgiver ved en handel, eller en forælder på generalforsamlingen. Alle tre spørger reelt om det samme: kan I vise, at I har passet det her?

Svaret på det spørgsmål er en log. Hvilke redskaber I har, hvilke eftersyn der er udført og hvornår, hvad der blev fundet, hvad der blev gjort ved det, og hvornår det blev lukket. Det behøver ikke være avanceret, men det skal findes – og det skal have været der, inden spørgsmålet blev stillet. Se hvad dokumentationen bør indeholde.

Kom i gang: fire skridt for en lille bestyrelse

1. 1Tæl redskaberne. Gå en runde og skriv ned, hvad der står der – også det, der blev bygget på en arbejdsdag, og det, der fulgte med ejendommen.
2. 2Sæt intervallerne. Vurdér hvor hårdt legepladsen bliver brugt, og skriv ned, hvor ofte I vil udføre visuelt eftersyn og funktionseftersyn.
3. 3Udfør den første runde. Selv et enkelt visuelt eftersyn giver jer et udgangspunkt, og den første runde finder næsten altid noget.
4. 4Bestil hovedeftersynet. Det udføres af en udefra, og rapporten er det dokument, der vejer tungest, hvis der sker noget.

Det tungeste arbejde er det første. Når redskaberne er talt op og intervallerne er sat, er resten et kvarter i ny og næ – og en bestyrelse, der bliver skiftet ud, arver et system i stedet for en hukommelse.