# Fortegnelse over legeredskaber: hvad skal med?

> **Kort svar:** Alt permanent udstyr, der er beregnet til at blive leget på, hører med i fortegnelsen – herunder selvbyggede redskaber og naturelementer, der er fastgjort eller gravet ned. For hvert legeredskab er type, placering og et billede det vigtigste, og dertil fabrikant og indkøbsår, når oplysningerne findes.

Kategori: Kom i gang · Opdateret: 2026-08-03 · Udgivet af: Lekko · Kanonisk adresse: https://lekko.tech/dk/hjelp/nyt-legeredskab

Hvad der tæller som et legeredskab, hvorfor fabrikantskiltet er værd at lede efter, og hvilke oplysninger der er værd at registrere.

## Sådan gør du i Lekko

1. Gå til Redskaber, og vælg »Nyt legeredskab«.
2. Giv legeredskabet et tydeligt navn, gerne med placeringen i navnet – f.eks. »Gyngen ved sandkassen«.
3. Vælg den rigtige type legeredskab. Typen afgør, hvilke tjekpunkter der gælder ud over de fælles punkter.
4. Vælg eventuelt et område under »Hvor står det?«.
5. Markér gerne placeringen på kortet – søg på adresse, eller tryk direkte på satellitkortet. Det er valgfrit.
6. Tag et billede, eller upload et. Et billede gør legeredskabet let at genkende i rapporten og i historikken.
7. Udfyld indkøbsår, leverandør og note, når I har oplysningerne. Alt det er valgfrit.
8. Gem.

> Du kan rette eller slette et legeredskab senere fra dets egen side. Sletter du et legeredskab, forsvinder de eftersyn, fejl og bemærkninger, der hører til det.

Typen er ikke bare en etiket. Den styrer tjeklisten: en gynge får punkter om ophæng, S-kroge og frit faldområde, en rutsjebane får punkter om glideflade, sidekanter og udløb. Vælg derfor typen så præcist som muligt – står der ingen type, som passer, findes »Andet legeredskab«.

## Hvad tæller som et legeredskab?

Den praktiske prøve er, om elementet er **permanent** og **beregnet til at blive leget på**. Er svaret ja på begge, hører det med i fortegnelsen – uanset om det er købt, arvet, overtaget sammen med ejendommen eller bygget på en arbejdsdag i foreningen.

- **Klart omfattet:** gynger, rutsjebaner, klatrestativer, karruseller, fjedervipper, svævebaner, legehuse og tårne, nedgravede trampoliner og sandkasser.
- **Desuden omfattet:** selvbyggede redskaber, fastgjorte hængekøjer, nedgravede klatreklodser og naturelementer, der er sat op for at blive leget på.
- **Ikke redskaber, men del af udearealet:** hegn og låge, bænke, belysning, beplantning og faldunderlag. De hører i tjeklisten for området, ikke som selvstændige legeredskaber.
- **Ikke omfattet:** løse ting, børnene selv flytter rundt på i løbet af dagen.

## Fabrikantskiltet er de to minutter værd

På fabriksfremstillet udstyr sidder der normalt et skilt med fabrikant, model og ofte produktionsår. Det er værd at lede efter, af tre grunde:

- **Fabrikantens vejledning kan stille skrappere krav** til eftersyn og vedligehold end de generelle intervaller. Findes den, er det den, der gælder.
- **Reservedele.** Et slidt leje eller en kæde skal ofte erstattes med en originaldel, for at redskabet fortsat svarer til det, det blev bygget som.
- **Alder er et signal.** Et redskab fra 1990'erne bliver ikke ulovligt af, at standarden er revideret, men det fortjener en særskilt vurdering – fastklemningspunkter og faldhøjder blev bedømt anderledes dengang.

Finder I ikke skiltet, er det i sig selv en observation: DS-EN 1176 bygger på, at mærkning og aldersanvisning er læsbar. Er skiltet væk eller ulæseligt, er det et punkt til jeres egen vurdering af risikoen.

## Hvad der er værd at registrere pr. redskab

| Oplysning | Hvorfor den betyder noget |
| --- | --- |
| Type | Afgør, hvilke tjekpunkter der gælder ud over de fælles. En gynge og en rutsjebane svigter på vidt forskellige måder. |
| Placering | Gør runden effektiv, og gør det muligt for en vikar eller en inspektør at finde redskabet uden en rundvisning. |
| Billede | Sammenligningsgrundlag over tid, og den nemmeste måde at dokumentere en tilstand på i en rapport. |
| Fabrikant og indkøbsår | Nøglen til vejledning, reservedele og en realistisk vurdering af, hvor meget levetid der er tilbage. |
| Faldhøjde og underlag | Afgør kravet til støddæmpende underlag. Over 600 mm fri faldhøjde skal underlaget dæmpe faldet. |

> Lekko bygger på DS-EN 1176 og DS-EN 1177. Værktøjet siger, at legeredskaberne er efterset mod standarden – det tager ikke stilling til, hvilken dansk lovgivning der gør standarden bindende for netop jeres legeplads.

## Spørgsmål og svar

### Gælder det legeredskaber, vi selv har bygget?

Ja. DS-EN 1176 skelner ikke mellem købt og selvbygget udstyr – et klatretårn bygget på en arbejdsdag er et legeredskab. Selvbyggede redskaber fortjener dertil en særskilt vurdering, netop fordi de ikke er prøvet mod standarden af en fabrikant.

### Skal hegnet og bænkene registreres som legeredskaber?

Nej. Hegn, låge, bænke, belysning og beplantning er en del af udearealet, ikke legeredskaber. De skal stadig efterses – læg dem ind som egne tjekpunkter, så de bliver set på ved hver runde i stedet for at være en almindelig antagelse.

### Skal gamle legeredskaber fjernes?

Ikke automatisk. Ældre udstyr bliver ikke farligt af, at standarden er revideret, men det skal fortsat være sikkert at bruge. Vurderingen afgør det: finder I fastklemningspunkter, for stor faldhøjde eller manglende støddæmpende underlag, skal det udbedres, spærres af eller fjernes.

## Kilder

- [DS-EN 1176-1 Legepladsredskaber og -underlag – Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (Dansk Standard)](https://webshop.ds.dk/standard/M378327/ds-en-1176-1-2017-a1-2023)
- [DS-EN 1177 Stødabsorberende legepladsunderlag – Prøvningsmetoder til bestemmelse af stødabsorbering (Dansk Standard)](https://webshop.ds.dk/standard/M381059/ds-en-1177-2018-a1-2023)
- [DS-håndbog 121 Legepladsredskaber og -underlag (Dansk Standard)](https://www.ds.dk/da/haandboeger/ds-haandbog-121-2024)

---

Denne vejledning er udgivet af Lekko – https://lekko.tech/dk/hjelp/nyt-legeredskab