Legeplads i boligforeningen: regler og ansvar i andels-, ejer- og grundejerforeninger

Punktet hedder som regel bare »legepladsen« på dagsordenen til generalforsamlingen. Bag det ligger tre spørgsmål, som bestyrelsen sjældent har et færdigt svar på: skal gyngestativet fra 2009 udskiftes, hvem har egentlig kigget på det siden, og hvad sker der, hvis et barn kommer til skade? Denne guide svarer på de tre, for de fire foreningsformer, der ejer flest legepladser i Danmark.

Fire foreningsformer, samme ejeransvar

Ansvaret følger ejerskabet, ikke brugen. Det er den ene sætning, resten af guiden hviler på. Forskellen mellem foreningsformerne ligger ikke i, om de svarer for legepladsen, men i hvem der beslutter, hvem der betaler, og hvem der går ud og kigger.

En grundejerforening i en række- eller parcelhusudstykning står nøjagtig som en ejerforening: har foreningen anlagt en legeplads på det grønne fællesareal, ejer den redskaberne med alt, hvad det indebærer, også dem, en tidligere bestyrelse købte brugt af nabokommunen. I en almen afdeling er ejeren boligorganisationen, men det er afdelingsmødet, der vedtager de penge, der skal til, og driften, der ser legepladsen hver dag. Aftalen om, hvem der gør hvad, flytter arbejdet. Den flytter aldrig ansvaret.

Hvad bygningsreglementet forventer af en ejer

Legepladser, der er offentligt tilgængelige, er omfattet af bygningsreglementet BR18, kapitel 16 (§§ 358-367). § 358 kræver, at legepladsen designes, opføres, drives og vedligeholdes, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader. § 359 peger på DS-EN 1176 for legepladsredskaber og DS-EN 1177 for stødabsorberende underlag som måden at gøre det på. Og § 367 er den, foreningerne oftest overser: drift, kontrol og vedligehold skal ske, så legepladsen »til enhver tid« overholder kravene.

»Offentligt tilgængelig« er bredere, end mange bestyrelser regner med. Bygningsreglementets vejledning regner legepladser ved boligbebyggelser med, også når gården er hegnet, og lågen er låst for andre end beboerne. En baggård på Nørrebro med én gynge og en sandkasse er altså en legeplads i kapitel 16's forstand, på linje med den store legeplads i en almen afdeling med 300 boliger.

Samme vejledning beskriver, hvordan »til enhver tid« ser ud i praksis: en rutinemæssig visuel inspektion dagligt eller ugentligt, en driftsinspektion med en til tre måneders mellemrum og en årlig hovedgennemgang ved en certificeret legepladsinspektør eller en anden kompetent person. Det er formuleret som »bør«, og det er den samme rytme, DS-EN 1176-7 beskriver med ordene rutinemæssigt visuelt eftersyn, funktionseftersyn og hovedeftersyn.

Ingen tjekliste og intet system kan i sig selv love, at en legeplads lever op til bygningsreglementet. Det, en bestyrelse kan, er at holde legepladsen ved lige efter standarden og kunne vise bagefter, hvad der blev gjort, hvornår og af hvem.

Fra generalforsamling til vicevært: hvem gør hvad

Administrator er et led, mange foreninger glemmer at placere. Administrator fører regnskabet og bestiller ofte håndværkere, men udfører ikke eftersyn, medmindre det står i aftalen. Spørg konkret: står der »eftersyn af legeplads« i administrationsaftalen eller i aftalen med ejendomsservice? Står det ingen steder, er det ingen, der gør det, uanset hvor mange der går forbi gyngen hver dag.

Det samme gælder den årlige inspektør. Rapporten fra hovedeftersynet er foreningens tungeste dokument, men den dækker én dag om året. De øvrige 364 dage er det viceværtens ugentlige blik og driftens kvartalsvise runde, der holder legepladsen sikker, og det er dem, der oftest mangler et navn.

Ny legeplads i foreningen: godkendte redskaber og byggetilladelse

Foreninger, der køber ny legeplads, søger efter »godkendte legeredskaber«. Ordet dækker over noget mindre officielt, end det lyder: der findes ikke en offentlig ordning, der stempler et legeredskab som godkendt, og redskaberne skal ikke CE-mærkes. Det, der findes, er dokumentation. Et redskab, der sælges med henvisning til DS-EN 1176, skal have en prøvningsrapport eller et certifikat, der viser, at det er prøvet mod standarden. Da Sikkerhedsstyrelsen undersøgte 15 legeredskaber beregnet til offentlige legepladser, fandt den ingen fejl ved selve redskaberne, men tre af dem manglede netop den rapport.

En ny legeplads, der er offentligt tilgængelig, kræver byggetilladelse og skal færdigmeldes: vejledningen til kapitel 16 gør det klart, at legepladsredskaber ikke er blandt de byggearbejder, bygningsreglementet undtager. Det, kommunen som bygningsmyndighed afgør, er, om jeres areal regnes som offentligt tilgængeligt, og en boligforenings legeplads gør det som regel, også bag en låge. Spørg kommunen skriftligt, inden I bestiller, og gem svaret. Og husk, at kapitel 16 gælder for legepladsen, uanset hvordan sagen behandles.

Årets rytme på en foreningslegeplads

Sæt legepladsen ind i foreningens vedligeholdelsesplan på linje med tag og faldstammer. To poster går igen hvert år: hovedeftersynet og opfyldning af faldunderlag. En tredje kommer med mellemrum: udskiftning af et redskab, der ikke længere kan vurderes mod DS-EN 1176. En forening, der har de tre poster i budgettet, bliver ikke overrasket på generalforsamlingen.

Det, en køber, en forsikring og en forælder spørger om

Spørgsmålet om dokumentation kommer fra tre kanter, og altid på et dårligt tidspunkt: fra et forsikringsselskab efter en ulykke, fra en købers rådgiver ved en handel i foreningen, eller fra en forælder på generalforsamlingen. Alle tre spørger om det samme: kan I vise, at I har passet legepladsen?

• Fortegnelsen over redskaberne, med fri faldhøjde og underlag.
• Rapporten fra det seneste hovedeftersyn, og hvad der blev gjort ved fejlene i den.
• Loggen over rutineeftersyn og funktionseftersyn, med dato og navn.
• De åbne fejl lige nu, med frist og ansvarlig.

Det behøver ikke være avanceret, men det skal findes, og det skal have været der, inden spørgsmålet blev stillet. Se hvem der spørger, og hvad de vil se.

Første bestyrelsesmøde efter denne guide

1. 1Afklar ejerskabet på papir. Står redskaberne på foreningens areal? Så er det jer. Skriv det ind i referatet.
2. 2Udpeg én ansvarlig. Et navn i bestyrelsen, ikke »driften«. Den ansvarlige udfører ikke nødvendigvis runderne, men ved, om de bliver udført.
3. 3Tæl redskaberne. En runde med telefonen: navn, type, foto, fri faldhøjde, underlag. Også det, beboerne selv byggede.
4. 4Sæt intervallerne efter brugen. Ugentligt rutineeftersyn og funktionseftersyn hver 1.-3. måned er udgangspunktet; en gård med mange børn ligger i den tætte ende.
5. 5Bestil hovedeftersynet. Find en certificeret legepladsinspektør, og sæt datoen, så rapporten ligger klar før sommeren.

Det tungeste arbejde er det første. Når fortegnelsen findes, og intervallerne er sat, er resten et kvarter i ny og næ. Og en bestyrelse, der bliver skiftet ud på næste generalforsamling, arver et system i stedet for en hukommelse. Hvor ofte hvert niveau er nødvendigt, er foldet ud i guiden om rutineeftersyn, driftseftersyn og hovedeftersyn.