Tjekliste til legepladsen: ugelisten, månedslisten og punkterne per redskab

En tjekliste har ét job: at få to forskellige personer til at gå den samme runde og komme tilbage med det samme resultat. Det stiller to krav, der trækker hver sin vej. Listen skal dække risiciene, og den skal være kort nok til faktisk at blive brugt en tirsdag morgen i november. Listen herunder er bygget op efter de to niveauer, ejeren selv udfører, ugentligt og månedligt, og efter det, der går galt først på en dansk legeplads.

Vil I have den på papir? Print den gratis tjekliste, samme struktur, med afkrydsningsfelter, fejltabel og felter til dato og underskrift. Den følger strukturen i DS-EN 1176, gengiver ikke standarden, og erstatter ikke hovedeftersynet.

Ugelisten: ti punkter på ti minutter

Ugelisten er rutineeftersynet: det, der er sket siden sidst, og som kan ses uden at røre ved noget. Ingen værktøj, ingen fagkundskab, bare øjne og en fast rækkefølge. Den gælder hele arealet, ikke et enkelt redskab.

• Glas, affald, kanyler, sten og grene i faldområderne og sandkassen.
• Dyreekskrementer og renhold på arealet, og at skraldespandene ikke flyder over.
• Ødelagte, manglende eller løse dele, der kan ses: sæder, trin, plader, hætter over bolte.
• Skarpe kanter, splinter og udstikkende bolte, især efter hærværk eller frost.
• Faldunderlaget: huller under gyngerne, ved udløbet af rutsjebanen og foran klatrevæggen, sammenpakket eller frosset materiale.
• Reb, kæder og net: brud, løkker, knuder, der er gået op, kæder, der er snoet.
• Hærværk, brand og graffiti, og alt, der er kommet ind på arealet i weekenden.
• Hegn, låge og lås: lukker lågen, holder hegnet, er der huller mod vej eller vand?
• Stående vand eller is i faldområderne.
• Afspærringer: er redskaber, der er taget ud af drift, stadig spærret af, og holder afspærringen?

Månedslisten: ti punkter med værktøj i hånden

Månedslisten er funktionseftersynet, det branchen kalder driftseftersyn, og som DS-EN 1176-7 lægger hver 1.-3. måned. Her tager man fat i redskaberne. Den kræver en fastnøgle, en tommestok, en pind til faldunderlaget og et kvarter per redskab.

• Stabilitet: rusk i stolper og stativ. Ingen bevægelse i fundamentet.
• Fundamenter: ikke blotlagte, løse eller revnede; betonkanter dækket af underlag.
• Beslag: bolte, møtrikker og skruer er spændt og sikret, hætter sidder på.
• Korrosion, råd og materialetræthed: rust på metal, råd og revner i træ der, hvor det møder jorden, sprød eller misfarvet plast.
• Slid på bevægelige dele: lejer, ophængsled, kæder, kroge og S-kroge, der er ved at åbne sig. Vurdér eller mål, hvor meget materiale der er tilbage.
• Faldunderlagets dybde, målt til fast bund det sted, børnene lander. Skriv tallet, ikke et kryds.
• Afvanding: intet stående vand i faldområdet en dag efter regn.
• Fabrikantskilt og mærkning: kan læses, aldersmærkning og eventuel brugsanvisning findes.
• Bevoksning og udsyn: grene, rødder og buske, der er vokset ind i faldområdet eller spærrer for udsynet fra bænken.
• Åbninger, der kan fange: nye mellemrum på 89 til 230 mm for hoved og hals og på 8 til 25 mm for fingre, efter reparation, ombygning eller svind i træet.

Redskab for redskab: det, de fælles punkter ikke ser

De tyve fælles punkter dækker arealet. Redskaberne går i stykker på hver sin måde, og det er de typespecifikke punkter, der fanger det, der faktisk går galt. To til fem per type rækker langt, og fabrikantens anvisning går forud, hvor den findes.

Forår og efterår: to ekstra runder

Det danske år har to tidspunkter, hvor månedslisten fortjener et tillæg. Efter vinteren, når frosten er af jorden: fundamenter, der har løftet sig, plast, der er blevet sprød, rust, der er brudt igennem maling, og den første rigtige måling af faldunderlaget siden november. Før vinteren, i oktober: afvanding i faldområderne, opfyldning af bark og sand efter sæsonen, løv, der samler sig i sandkassen, og en aftale om, hvem der fjerner sne fra faldområdet, så snebunkerne ikke lander under gyngen.

Sådan formuleres et punkt, så to personer svarer ens

»Er gyngen i orden?« er ikke et tjekpunkt, det er en vurdering, og to personer svarer forskelligt på den. »Kan S-krogen lukkes med fingrene?« er et tjekpunkt. Tre regler gør forskellen: punktet skal kunne besvares ja eller nej ude på stedet, uden at man skal slå noget op; det skal pege på ét sted på ét redskab; og det skal helst give et tal, hvor et tal findes. »Sand 240 mm under gyngen« kan sammenlignes med næste måned. »Faldunderlag OK« kan ikke.

OK, bemærkning, fejl eller kritisk fejl

Runden i seks trin

Fra papir til noget, der kan vises frem

En tjekliste på papir svarer på, hvad I skal kigge efter. Den svarer ikke på, hvornår næste runde forfalder for hvert redskab, om fejlene fra marts blev lukket, eller hvordan I får en samlet oversigt frem, den dag et forsikringsselskab eller kommunen spørger. Det er skridtet fra en runde til dokumentation, og det er beskrevet i dokumentationsguiden.

Start alligevel med runden. En ugeliste, der bliver brugt hver mandag på papir, er mere værd end et system, ingen har fået sat op. Og husk, hvad listen ikke dækker: hovedeftersynet ved en kvalificeret inspektør, måling af stødabsorbering på faste underlag, og vurderingen af, om et ældre redskab overhovedet kan bringes i overensstemmelse med DS-EN 1176. Hvor ofte hvert niveau er nødvendigt, står i guiden om rutineeftersyn, driftseftersyn og hovedeftersyn.