Eftersyn og rutiner

Tjekliste til eftersyn af legepladsen: 30 punkter, du kan bruge i dag

En konkret tjekliste til visuelt eftersyn og funktionseftersyn – fælles tjekpunkter, punkter per redskabstype, og hvad du gør med det, du finder.

Lekko-redaktionen9 min læsetid

Kort svar

En brugbar tjekliste har fælles tjekpunkter, der gælder hele arealet, plus nogle få punkter per redskabstype. Elleve punkter på visuelt niveau og ni ekstra på funktionsniveau er et fungerende udgangspunkt, plus to til fem punkter per redskabstype. Hvert punkt skal kunne besvares med ja eller nej ude på stedet, uden at man skal slå noget op.

En tjekliste har ét job: at gøre runden mulig at udføre ens af to forskellige personer, med det samme resultat. Det stiller to krav, der trækker hver sin vej – den skal dække risiciene, og den skal være kort nok til faktisk at blive brugt. Listen herunder er et udgangspunkt, der klarer begge dele. Den følger strukturen i DS-EN 1176, men gengiver ikke standarden, og den erstatter ikke hovedeftersynet.

Fælles tjekpunkter: det visuelle niveau

Elleve punkter, der gælder hele arealet frem for et enkelt redskab. Det er runden, der skal tage minutter, ikke timer – ingen værktøj, ingen fagkundskab, bare øjne og en fast rækkefølge.

  • Fremmede genstande i faldområdet. Glas, affald, kanyler, grene, sten og andet hårdt eller skarpt.
  • Skarpe kanter, spidser og udstikkende dele. Nye skader, revner eller dele, der er blevet skarpe.
  • Manglende eller løse dele. Bolte, møtrikker, hætter, dæksler og beslag, der synligt mangler eller har løsnet sig.
  • Faldunderlagets tilstand. Tilstrækkelig mængde, jævnt fordelt, ikke sammenpakket eller trådt væk i landingsområdet.
  • Synlige fastklemnings- og klemsteder. Løse reb, ødelagte dele eller åbninger, der kan fange hoved, hals, fingre eller tøj.
  • Tegn på hærværk, brand eller graffiti.
  • Renhold. Affald, dyreekskrementer og almindelig oprydning på arealet.
  • Hegn, låge og lås, hvor arealet er indhegnet – virker det, og er det helt?
  • Overblik og belysning. Er arealet til at overskue, og virker en eventuel belysning?
  • Stående vand eller is i faldområdet.
  • Afspærringer. Er redskaber, der er taget ud af drift, faktisk spærret af, og holder afspærringen?

Fælles tjekpunkter: funktionsniveauet

Ni punkter mere, som kræver, at man tager fat i redskaberne i stedet for at kigge på dem. De hører til funktionseftersynet, og de kræver en fastnøgle, en tommestok og lidt tid per redskab.

  • Stabilitet og forankring. Redskabet står fast, og der er ingen bevægelse i fundamentet, når man rusker i det.
  • Fundamenter og indfæstning. Fundamenter er ikke blotlagte, løse eller revnede.
  • Korrosion, råd og materialetræthed. Rust på metal, råd eller revner i træ, sprødhed eller misfarvning i plast. Tjek især der, hvor træ møder jorden.
  • Efterspænding af beslag. Bolte, møtrikker og skruer er spændt og sikret.
  • Slid på bevægelige dele. Lejer, ophængsled, kæder, reb og kroge – vurdér eller mål, hvor meget materiale der er tilbage.
  • Faldunderlagets dybde, målt. Mål det mest brugte sted i faldområdet, ikke ude i kanten. Notér tallet frem for blot et kryds.
  • Afvanding i faldområdet. Intet stående vand eller is, der fjerner støddæmpningen.
  • Skilte og mærkning. Fabrikantskilt, aldersmærkning og eventuel brugsanvisning kan læses.
  • Bevoksning. Grene, rødder og buske, der er vokset ind i faldområdet eller spærrer for udsynet.

Punkter per redskabstype

De fælles punkter dækker arealet. Redskaberne går i stykker på vidt forskellige måder, og det er de typespecifikke punkter, der fanger det, som faktisk går galt. To til fem punkter per type rækker langt.

Det typespecifikke
RedskabstypePunkter ud over de fælles
GyngeSlid i ophængsled og kroge, kædelængde og at sæderne hænger ens, S-kroge, der har åbnet sig, afstand fra sæde til terræn.
FugleredegyngeNettets tilstand og indfæstning, at reden ikke kan slå ind i stativet, større faldområde end en almindelig gynge.
RutsjebaneRevner og skarpe kanter i glidefladen, samlinger mellem sektioner, frit udløb i den rigtige højde, sidevanger.
Legestativ, tårn og legehusVærn og faldsikring på platforme, trin og gelændere, åbninger, der kan fange hoved (ca. 89-230 mm).
Klatrenet og rebBrud i rebets kerne, slidte splejsninger, klemmer og fastgørelsespunkter, knuder, der er gået op, reb, der kan danne en løkke.
Karrusel / drejeskiveFrigang mellem roterende og fast del, lejer og eventuel bremse, gelænder, at intet kan fanges under pladen.
Fjedervippe / vippedyrFjederens tilstand og indfæstning, at fingre ikke kan komme ind mellem fjedervindingerne, håndgreb og fodstøtter.
VippeDæmpning under sæderne, slid i lejet, håndgreb, klemrisiko under sædet.
Svævebane med håndgrebLøbevogn og skinne, håndgreb, endestop og dæmpning, frit faldområde i hele banens længde.
SandkasseSandets renhed og tilstand, kanterne, et eventuelt låg og dets sikring mod at falde ned.
Trampolin (nedgravet)Hoppedug og fjederdæksel, kanten mod terræn, afvanding under dugen, at intet kan komme ind under.

Sådan graderer du det, du finder

Sådan bruger I listen, uden at den bliver en byrde

  1. 1Lav fortegnelsen først. Uden en liste over, hvad der står der, ved I ikke, hvad der er efterset.
  2. 2Fast rute, samme rækkefølge hver gang. Så bliver det bageste hjørne ikke glemt.
  3. 3Sæt kryds, mens I står der. Alt, der udskydes til bagefter, bliver ikke registreret.
  4. 4Tag et foto af hver fejl. Ét foto erstatter et afsnit beskrivelse og giver et sammenligningsgrundlag næste gang.
  5. 5Sæt fristen med det samme. En fejl uden frist er en observation, ikke en udbedring.
  6. 6Gennemgå åbne fejl på hvert bestyrelses- eller ledermøde. Det er der, lukningen faktisk sker.

Fra tjekliste til dokumentation

En tjekliste på papir svarer på, hvad du skal kigge efter. Den svarer ikke på, hvornår næste eftersyn forfalder, om fejlene fra marts blev lukket, eller hvordan I får en samlet rapport ud, når nogen spørger. Det er skridtet fra en runde til en dokumentation, der kan vises frem.

Start alligevel med runden. En tjekliste, der bliver brugt en gang om ugen på papir, er mere værd end et system, ingen har fået sat op. Se hvor ofte hvert niveau er nødvendigt og hvad dokumentationen bør indeholde.

Spørgsmål og svar

Hvad skal en tjekliste til legepladseftersyn indeholde?

På visuelt niveau: fremmede genstande i faldområdet, skarpe kanter, løse eller manglende dele, faldunderlagets tilstand, fastklemnings- og klemsteder, hærværk, renhold, hegn og låge, overblik og belysning, vand og is samt afspærringer. På funktionsniveau kommer stabilitet og forankring, fundamenter, korrosion og råd, efterspænding, slid på bevægelige dele, målt dybde på faldunderlaget, afvanding, skiltning og bevoksning – plus punkter per redskabstype.

Findes der en officiel tjekliste, vi skal bruge?

Der findes ingen bestemt blanket, man er pålagt at bruge. Indholdet bygger i praksis på strukturen i DS-EN 1176 og DS-EN 1177 og på fabrikantens brugsanvisning for det enkelte redskab. Det afgørende er, at listen dækker risiciene hos jer, og at det, den finder, bliver registreret.

Hvor mange punkter bør en tjekliste have?

Nok til at dække risikoen, og få nok til at runden faktisk bliver gået. Elleve punkter på visuelt niveau og ni ekstra på funktionsniveau er et fungerende udgangspunkt for de fælles punkter, plus to til fem per redskabstype. Er listen så lang, at den bliver sprunget over, er den ingenting værd.

Skal vi bruge den samme tjekliste til alle redskaber?

Nej, og det er en fordel at lade være. De fælles punkter gælder alt, men en gynge, en rutsjebane og en karrusel svigter på helt forskellige måder. Tjeklisten bør derfor bestå af fælles punkter plus punkter, der er specifikke for redskabstypen, og følge fabrikantens anvisning, hvor den findes.

Hvad gør vi, hvis vi finder en kritisk fejl?

Spær redskabet af eller luk det med det samme, så det ikke kan bruges. Registrér derefter fejlen med beskrivelse, foto, udbedring, ansvarlig og frist, og hold redskabet ude af drift, indtil fejlen er udbedret og lukket. En snor og et opslag er ikke nok, hvis børn stadig kan komme til redskabet.

Kilder

Artiklen er skrevet af Lekko-redaktionen og giver en praktisk fremstilling af kravene. Den gengiver ikke standarderne DS-EN 1176 og DS-EN 1177 og erstatter ikke det årlige hovedeftersyn ved en kvalificeret inspektør. Er du i tvivl om, hvad der gælder for jeres legeplads, så kontakt en kvalificeret inspektør.

Læs artiklen som Markdown

Slip for besværet. Lad Lekko holde styr på det.

Færdige tjeklister bygget på DS-EN 1176 og 1177, påmindelser før hvert eftersyn og en rapport, der er klar til at vise frem – med ét klik.

Læs også