Legeplads i daginstitutionen: krav, ansvar og rutiner, der holder

Ingen legeplads bliver brugt så hårdt som en institutionslegeplads. De samme børn, hver dag, i alt slags vejr, året rundt – og til forskel fra en boliggård er den bemandet af voksne, der ser den hver formiddag. Begge dele betyder noget: sliddet er større, men muligheden for at opdage det i tide er bedre end noget andet sted.

Hvem ejer, og hvem efterser?

De to spørgsmål har ofte hvert sit svar, og det er der, rodet opstår. Redskaberne ejes af kommunen, af den selvejende institutions bestyrelse eller af den, der ejer bygningen. Runderne går personalet. Ansvaret for, at redskaberne er sikre, følger ejerskabet, men den, der faktisk ser legepladsen hver dag, er en pædagog.

Det fungerer fint, så længe én ting står skrevet: hvem der modtager en fejl, og hvem der beslutter, at den skal udbedres. En pædagog, der opdager en revnet gyngekæde, skal vide præcis, hvor beskeden går hen, og hvem der svarer. Uden det led bliver fund til en samtale på personalestuen i stedet for en udbedring med en dato.

Intervaller på en legeplads, der bruges hver dag

DS-EN 1176-7 sætter intervallerne efter brugen, og en institutionslegeplads ligger i den øverste ende af skalaen. Det taler for et dagligt visuelt eftersyn og et funktionseftersyn, der ligger tættere på en måned end på tre. Bliver legepladsen desuden brugt af naboområdet uden for åbningstiden, hører det med i vurderingen – så er brugen større, end personalet kan se.

Den daglige udgave behøver ikke være en formel runde. Et par minutter, før børnene kommer ud – et blik hen over arealet efter glas, affald og dyreekskrementer, et hurtigt kig på gynger og rutsjebane, en hånd på lågen – dækker det, det visuelle eftersyn er til for. Det, der gør runden til dokumentation, er at den bliver registreret, ikke at den tager lang tid.

Det, der er særligt for en institutionslegeplads

• Snore og bånd. Hætter med snore, halskæder og lange vantesnore hænger fast i redskaber. Det er den risiko, der kombinerer den alvorligste konsekvens med den laveste synlighed.
• Fastklemning af hoved og hals. Åbninger på cirka 89 til 230 mm er farlige netop for de mindste. Tjek dem især, når noget er blevet bygget om eller repareret.
• Aldersspredning. Redskaber, der er dimensioneret til de største børn, bliver brugt af vuggestuebørnene, når de står på samme areal.
• Selvbyggede tilføjelser. Paller, hytter og dæk, som personale eller forældre har bygget, er legeredskaber i standardens forstand og efterses som sådan.
• Vinter. Sne hæver terrænet og sænker den frie faldhøjde, men is under sneen fjerner dæmpningen. Faldunderlagets dybde måles, når sneen er væk – den kan ikke vurderes gennem den.

Vejen fra fejl til udbedring

Det svageste led i en institution er sjældent selve eftersynet. Det er strækningen fra et fund til en udbedring, fordi den ofte krydser en grænse: personalet finder fejlen, men det er kommunen, ejendomsafdelingen eller institutionens bestyrelse, der har pengene.

Derfor bør vejen være aftalt på forhånd frem for fundet ud af undervejs. En kritisk fejl må ikke stå og vente på et budgetmøde, mens redskabet bliver brugt. Afspærring først, betaling bagefter – og en fejl, der er meldt videre, er stadig institutionens ansvar at holde øje med, indtil den er lukket.

En afspærring på en institutionslegeplads skal være fysisk. Børn respekterer ikke en snor, og personalet kan ikke holde opsyn med ét bestemt redskab hele udetiden. Er fejlen kritisk, skal redskabet gøres umuligt at bruge – eller fjernes.

Dokumentationen, der holder

Institutionen har en fordel her: rutinen findes allerede. Det, der mangler, er sjældent eftersynene, men sporet efter dem. En registrering per runde med dato, navn og hvad der blev fundet, gør en vane til dokumentation – og gør det muligt at svare på, hvornår legepladsen sidst blev efterset, uden at skulle spørge sig for.

Personaleudskiftning er det stærkeste argument for at skrive det ned. Viden om, at »den gynge skal ses efter til foråret«, er reel og værdifuld, og den forsvinder den dag, personen holder op, hvis den kun findes i et hoved. Se hvad dokumentationen bør indeholde.